mandag den 21. januar 2019

5-korns boller

Jeg eksperimentere hele tiden med nye opskrifter på boller. Denne er den seneste jeg har udviklet og jeg er ret vild med resultatet - det er mine drenge også 😉

Opskrift:
200 gram 5-kornsblanding
2.5 dl. kogende vand
2.5 dl. lunken vand
50 gram gær
1 æg
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
1 dl. olie
100 gram grahamsmel
650 gram hvedemel
4 tsk. bageenzym (kan udelades)


Fremgangsmåde (jeg bruger bagemaskine):
1. 5-kornsblandingen kommes i en skål og overhældes med kogende vand. Lad trække i 10 min. eller til størstedelen af væsken er opsuget.
2. Udrør gæren i lunken vand.
3. Tilsæt æg, salt, sukker og olie og rør rundt.
4. Tilsæt grahamsmel og rør rundt.
5. Bland bageenzym med hvedemel og tilsæt melet lidt efter lidt.
6. Ælt dejen i 10 min.
7. Dejen stilles til hævning i min. 1 time.
8. Efter hævning formes dejen til boller, der sættes tæt på en bageplade. Jeg plejer at fire boller på den korte side og fem boller på den lange side.
9. Stil et fad med kogende vand i bunden af en kold ovn.
10. Bollerne stilles til hævning i dampen (der kan sagtens stilles to plader ind) i 30-40 min.
11. Bollerne tages ud af ovnen og fadet i bunden af ovnen fjernes.
12. Ovnen opvarmes til 180 grader.
13. Når ovnen er varm sættes bollerne i ovnen og bages til de har fået en let gylden farve (pas på de ikke får for meget!)


Bollerne kan sagtens holde sig friske i flere dage (takket være bageenzym) men kan også med fordel fryses. Jeg har altid bollerne på frost, som jeg tør op til drengens madpakker. Jeg optør dem på mikroovnens optøningsprogram i 2,5 min. På den måde bevarer de deres blødhed.

Den færdighævede dej


Efter damphævning


Efter bagning
Når krummen bare er helt perfekt 😍

Både den lange hævning inden formning og damphævning er med til at sikre virkelige bløde boller



tirsdag den 7. august 2018

Bananasplitkage

Jeg er vild med banankage og faldt tilfældigt over denne kage på webopskrifter.dk. Jeg bagte den til mine kolleger og den er virkelig lækker.


Jeg bagte den i min 28 cm. springform.


Ingrediensliste:


Vaniljecreme:2 ½ dl. piskefløde
2 tsk vaniljesukker
200 gram hvid chokolade


Chokoladekage:
125 gram smør
2 æg
200 gram sukker
100 gram mel
4 spsk. kakao
1 knivspids salt
2 tsk. vaniljesukker


Banankage:
75 gram smør
3 modne bananer
2 æg
125 gram sukker
125 gram mel
½ tsk. bagepulver
1 knivspids salt


Fremgangsmåde:


Vaniljecreme:
Kom fløden i en gryde. Rør vaniljesukker ud i fløden og lad det koge op.


Hak den hvide chokolade i grove stykker og læg det i en skål, der kan tåle varme. Hæld den varme fløde over chokoladen. Rør det sammen til en ensartet masse. Kom husholdningsfilm over cremen. Filmen skal røre let ved cremen, så der ikke dannes skind på denne. Stil den på køl i et par timer, til den er helt kold.


Chokoladekage:
Smelt smørret og lad det køle lidt af. Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel, kakao, salt og vaniljesukker og sigt det i æggemassen. Vend de tørre ingredienser forsigtigt i. Vend så det smeltede smør forsigtigt i. Smør formen og hæld dejen heri. Lad den stå mens du laver banankagen, der skal ovenpå.


Banankage:
Smelt smørret og lad det køle lidt af. Mos bananerne og stil dem til side. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Sigt mel, bagepulver og salt i og vend det forsigtigt i dejen. Vend herefter den smeltede smør og bananmosen i dejen. Hæld dejen forsigtigt oven på den ubagte chokoladekage. Kør enden af en gaffel igennem kagen, så kagerne blander sig lidt - dog ikke for meget.


Bag kagen ved 175 grader i 25-30 minutter. Stik evt. en kødnål i kagen for at være sikker på, at den er helt bagt. Lad kagen køle helt af.


Pisk flødecremen kort til den har konsistens som let flødeskum. Pisk ikke for meget, da cremen så skiller! Smør cremen på toppen af kagen og pynt evt. med guldstøv.









tirsdag den 20. februar 2018

Chokoladeroulade med chokoladecreme

I går havde mine kolleger og jeg sådan en mandag, hvor der bare var rigtig mandag, med træthed og behov for sukker.


Jeg lovede derfor, at jeg ville bage en kage, så vi ikke ville gå sukkerkolde i dag 😁 Jeg kom i tanke om, at jeg til min fødselsdag i efteråret lavede en nem og meget lækker roulade, hvor der bestemt ikke er sparret på sukkeret 😆 Jeg glæder mig allerede til at sætte tænderne i den i eftermiddag!


Vær opmærksom på, at cremen skal laves dagen i forvejen!


Opskrift:
Chokoladecreme
3/4 blad husblas

180 gram mælkechokolade
3 æggeblommer
25 gram sukker
120 ml. piskefløde
120 ml. mælk


Rouladebund
5 æg
225 gram lyst rørsukker
75 gram hvedemel
30 gram kakaopulver
1,5 tsk. bagepulver


Fremgangsmåde:
Chokoladecreme
1. Udblød husblassen i koldt vand. Hak chokoladen fint og kom den i en skål.
2. Pisk æggeblommer og sukker let sammen i en anden skål
3. Varm fløde og mælk op til lige under kogepunktet i en lille gryde og pisk det i æggeblommerne. Hæld blandingen tilbage i gryden og varm den op til 83 grader under konstant omrøring. Tag straks gryden af varmen og sigt cremen.
4. Vrid husblassen fri for vand og rør den ud i den varme creme.
5. Hæld cremen over chokoladen og rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til cremen samler sig og får en blank overflade. Kom cremen i køleskabet natten over med film henover. Lad filmen læggen henover cremen for at undgå kondens.


Rouladebund
1. Pisk æg og rørsukker lyst og luftigt i en skål. Sigt hvedemel, kakaopulver og bagepulver sammen i en anden skål og vend det i æggemassen. .
2. smør dejen ud i et jævnt lag til den er ca. 1 cm. tyk på en bradepande beklædt med bagepapir. Bag rouladen ved 200 grader i ca. 10 min.
3. Drys et tyndt lag sukker ud over bunden og læg et stykke bagepapir ovenpå. Vend bunden på hovedet og træk forsigtigt bagepapiret af undersiden. Lad bunden køle af i et par minutter.


Sammenrulning
1. smør et tyndt lad chokoladecreme ud på bunden. Rul forsigtigt rouladen stramt sammen på den lange led og lad den sidde i spænd i bagepapiret, når den er færdigrullet. Lad rouladen hvile i køleskabet i min. 1 time.


Server med vaniljeflødeskum.





lørdag den 10. februar 2018

Morgenmadsmuffins

Jeg er inde i en periode, hvor jeg ikke orker mere skyr til morgenmad! Jeg har derfor været i køkkenet og lave disse lækre morgenmadsmuffins. Jeg spiser to muffins med en halv Skive ost i mellem og lidt et stykke frugt til.
Opskriften giver 10 muffins.

Opskrift:
100 gram fint revet gulerod
60 gram mandelmel
8 æg
1 tsk. bagepulver
1 tsk. FiberHUSK
1/2 tsk. salt eller grillkrydderi

Fremgangsmåde: 
Æggene piskes med piskeris i en skål. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele piskes godt sammen. Bagepulveren kan med fordel sigtes i for at undgå klumper. Dejen fordeles i 10 muffinforme og bages ved 175 grader i 20 min.

Velegnet til frysning. Bør dog pakkes enkeltvis i madfilm.


tirsdag den 9. januar 2018

Bløde gulerodsbrud

Min mand skulle igen have morgenbrød med på job. Jeg modtog en besked, hvor han skrev: "de (hans kolleger) vil meget gerne have hjemmebag, men sagde at det skulle de ikke regne med". Så er det man godt kan læse, hvad der står mellem linjerne 😭 Jeg besluttede, at jeg ikke ville bage de sædvanlige. For flere år siden bagte jeg nogle vildt lækre gulerodsbrud, men har faktisk ikke bagt dem siden og det tænkte jeg der skulle laves om på 😊 Når jeg bager sørger jeg gerne for, at der altid bliver lidt til frysren, så jeg bager derfor gerne store potioner. Opskriften kan jo sagtens deles, hvis der ikke ønskes så stor en portion. God fornøjelse. 

Opskrift (28 stk.)
1 l. lunken vand
100 gram gær
2 dl. solsikkeolie
2 spsk. groft salt
4 spsk. rørsukker
600 gram speltmel 
1 kg. hvedemel

4 æg
400 gram revne gulerødder
200 gram solsikkefrø

Fremgangsmåde:
Jeg bruger altid røremaskine, når jeg bager.

Kom det lunken vand i skålen og opløs gæren heri. Tilsæt herefter olie, salt, rørsukker og speltmel og rør det sammen. Rør derefter hvedemel i dejen, lidt efter lidt. Det er vigtigt, at dejen ikke bliver for tør. Den må gerne være ret klistret. Skrab dejen ud på et meldrysset bord og lad dejen hæve lunt i ca. 1 time. 

Lav en fordybning i dejen, hvori æggene slås ud i sammen med solsikkefrø og de revne gulerødder. Ælt dejen godt, så solsikkerfrø og gulerødder bliver godt fordelt. Dejen skal være meget klistret. 

Brug to spiseskeer til at fordele dejen i pæne klatter på en bageplade klædt med bagepapir - jeg havde 8 boller på en plade. Lad igen bollerne hæve i ca. 30-45 min. inden de bages i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min. 

Bollerne er frysegnede. 



  
Nøj de blev lækre! Og store (tallerkenen er en middagstallerken)! Jeg tror helt sikkert, jeg skal have lavet en ny portion i vinterferien, når jeg skal have et par hyggedage med drengene. Så skal vi rigtig hygge med varme boller og skumfiduskakao 😋

mandag den 8. januar 2018

Sød kartoffelfad med hytteost og kalkunbacon

Jeg er for alvor kommet godt i gang med at lave madplan. I sidste uge fik vi dette kartoffelfad med hytteost og et låg af kalkunbacon. Min mand mente (selvfølgelig) at der manglede kød. Umiddelbart vil retten godt kunne tilsættes fx kylling, skinke eller en bund af hakket oksekød rørt med lidt krydderi og ketchup.


Ingredienser:
1 stor sød kartoffel (fås stor i blandt andet Super Brugsen) i tynde skiver
3-4 gulerødder i små tern
3 porre i tynde ringe
1 spsk. olie
1 spsk. tørret timian
Groft salt
450 gram hytteost 4 %
4 æg
1 pakke kalkunbacon


Fremgangsmåde
De søde kartoffelskiver og gulerødderne blandes med olie, timian og salt og bages i et fad i ovnen i 25 min. ved 200 grader.
Hytteost og æg blandes sammen og hæles over retten. Kalkunbaconen lægges over som låg og retten bager yderligere 25 min. ved 200 grader.


Retten kan evt. serveres med halve bagte tomater, krydret med timian ved siden af








onsdag den 3. januar 2018

Chili con kylling

Så er endnu en dejlig jul og et godt nytår overstået. For mig har det været en aaaaal for usund jul. Der er bestemt ikke blevet sparret på sukkeret. Nu skriver kalenderen 2018 og det er tid til, at komme op på vægttabshesten igen. Jeg har startet året med at lave madplan og få det hele handlet ind. I går lavede jeg den lækreste chili con kylling med blomkålsris. Min mand og drenge spiste dog almindelige ris.


Opskrift:
400 gram kyllingfilet i små tern
1 tsk. olie
1 tsk. groft salt
2-3 fed finthakket hvidløg
1 tsk. chiliflager eller en frisk chili
1 løg i tynde både
1 dåse kidneybønner
1 dåse hakkede tomater
1 grøntsagsbouillonterning
Friskkværnet peber
Basilikum
Creme Fraiche (max. 9 %)


Fremgangsmåde:
Svits kylling og salt i en sautépande til kyllingen er let stegt. Tilsæt hvidløg, chili og løg og steg et par minutter. Skyl bønnerne og lad dem dryppe af i en sigte. Tilsæt bønnerne, de hakkede tomater og bouillonterningen. Lad simre i 5 min. Smage retten til med peber og basilikum. Servér med blomkålsris eller hvide ris og lidt creme fraiché.